BMS Akupunktur Smertebehandling

Hvad er BMS painkiller Akupunktur.
BMS står for Body Map System, idet kroppen kortlægges i regioner, hvor det let og overskueligt, behandles med akupunkturnåle, for at frigive spænding og energi til det belastede område.
BMS painkiller akupunktur, er en smertestillende akupunkturmetode, der er udviklet af Peter R. Cole igennem mere end 15 år. Han er oprindeligt uddannet, som klassisk akupunktør inden for Traditionel kinesisk medicin (TKM), men har siden været i lære hos en af Amerikas førende akupunktører indenfor Master Tungs principper. BMS-akupunktur er karaktiseret ved brug af meget få nåle.
Læs mere her.

Hvad kan BMS-akupunktur:
BMS akupunktur fjerner eller reducere smerter, spænding og ømhed effektivt og det er en metode som virker på 4 ud af 5.

Bms-akupunktur kan fjerne, afhjælpe og reducere smerter i:
• Nakke, rygsøjlen og halebenet
• knæ, hofter, fødder, tæer
• skulder, albue, hænder, fingre

Det kan bla. være smertesymptomer som:
Ryg og lændesmerter, gigt/ slidgigt, tennisalbue, lyskensmerter, hælesporer, iskiassmerte, frossen skulder, forstuvninger, seneskedehindebetændelse, musearm, akillesene, halebenssmerter og generelt overanstrengelse/vrid i led, knogler og muskler.

Nogen vil opleve at blive helt smertefri og andre, at der måske skal vedligeholdelse behandling til i perioder. Uanset resultat, så er nålene et godt alternativ til smertestillende medicin.

Hvordan foregår en behandling:
Behandlingen starter med, at vi taler om din problemstilling og undersøger hvor smerten sidder. Du ville skulle angive din smerte, fra en skala fra 1 – 10, hvor 10 er det højeste.
Herefter vil jeg placere nålene og du ville skulle holde dig i let bevægelse. Nålene sammen med bevægelsen, er med til at reducere smerte, ømhed og spændinger og give øget mobilitet, indenfor kort tid, idet der kommer øget flow, blodgennemstrømning og energi til smertestedet. Den øgede mobilitet vil bevirke, at du ville kunne bevæge ryg, skulder, arm, ben, knæ og albue i positioner, der før var umulige, før nålene blev sat. Succes kriterium er minimum, at halvere smerten i den første behandling.

Nogen gange vil smerte flytte sig, under behandlingen og det kan være nødvendigt, at sætte et par nåle mere.
Jeg stikker aldrig lokalt dvs. der hvor smerten befinder sig. Jeg stikker i skalp, underarm/ underben, hænder og fødder.
En behandling varer ca. 45-60 min i alt. Hvor nålene sidder i minimum 30 min.

Værd at vide inden behandlingen

  • Det er det vigtigt at du har spist eller drukket lidt, så du ikke bliver behandlet på tom mave.
  • Tager du medicin, så oplys det til mig. Undlad at tage smerte stillende inden behandlingen.
  • Al behandling foregår altid fuldt påklædt. Det er en god ide, at have løstsiddende tøj på, så underarme og underben kan blotlægges til over albue og knæ.
  • Jeg behandler ikke hvis du er gravid, er epileptiker, har pacemaker, er anorektiker og i det hele taget, har et meget svagt helbred. Er du i tvivl, så rådfør dig med din læge.
  • Er du bloddonor, må du ikke donere blod i 4 måneder, efter du har modtaget behandling.

Efter behandlingen.
Lige efter behandlingen, kan man føle sig træt og det er vigtigt at drikke vand, for at skylle de affaldsstoffer ud, som frigives fra kroppen i forbindelse med behandlingen. Selvom nålene er taget ud, er der forsat skabt flow i området og derfor kan der komme yderligere fremgang dagen efter.
Langt de fleste oplever fremgang med en forbedring, en reducering i smerten, samt en øget mobilitet lige med det samme. Der kan dog forekomme en let nedgang herefter – det er helt normalt. Efter endnu en behandling vil der igen være forbedring og en evt. nedgang vil formindskes fra gang til gang.

I forbindelse med at man opnår øget mobilitet, efter at have været smertepåvirket, vil man skulle være opmærksom på, at det pågældende område langsomt skal trænes op igen. Idet smerten er reduceret eller fjernet, vil man eks. få lyst til at genoptage den daglige gå – eller løbetur. Derfor er det vigtigt, at det før smerte påvirkede område, genoptrænes stille og rolig.